Alt for ofte bliver kreativitet opfattet som noget tilfældigt. Men når I samarbejder med Zymbolik, vil I opleve, at kreativitet er resultatet af en struktureret proces og en række bevidste valg. Det sikrer jer for det første et godt resultat hver eneste gang – det er aldrig en tilfældighed eller held. Dernæst vil I opleve, at de designvalg, vi træffer sammen, er både langtidsholdbare, strategiske og effektive i forhold til jeres mål.
Som kunde bliver I altid inddraget i designprocessen. I kender jeres forretning, har måske allerede nogle ideer til grafiske elementer eller nogle præferencer, I gerne vil have, jeg arbejder videre med.
I sætter den overordnede retning for det visuelle udtryk, og jeg omsætter det til konkrete elementer, udtryk og designs. Gennem hele processen får I professionel sparring og rådgivning, så I har fuldt indblik i jeres muligheder.
1. Møde - indblik og forventningsafstemning
Indledningsvist begynder vi med et møde, hvor jeg hører om jeres behov og ønsker – hvad er det, I gerne vil have udarbejdet et visuelt udtryk til? I hvilke sammenhænge forventer I at bruge det? Har I nogle særlige ønsker, præferencer eller ideer, I gerne vil have, jeg arbejder videre med?
2. Research – skabe overblik og udvide horisonter
Dernæst begynder min research, hvor jeg dels ser på de generelle muligheder, sammenholder det med jeres ønsker og får en fornemmelse for det marked og de rammer, det visuelle udtryk skal fungere i.
3. Kreativ proces - muligheder, ideer og udvikling
Når jeg har overblik og indblik, begynder jeg for alvor den kreative proces, hvor jeg udvikler og afprøver forskellige muligheder og ideer, til jeg har et resultatet, som fungerer både æstetisk og strategisk.
4. Oplæg - dialog om anbefalede retning
Når jeg har en anbefaling klar til en løsning, holder vi et fysisk eller online møde igen , hvor I både kan se de forskellige muligheder jeg har afsøgt, og det resultat, jeg er kommet frem til – er der noget, jeg skulle have overset eller misforstået, tager vi et skridt tilbage i processen og retter til, så I er helt tilfredse med retningen, inden vi går videre til færdiggørelsen.
5. Det færdige løsninger og levering
Rentegningen og færdiggørelsen er der, hvor alle detaljer bliver rettet til. Det valgte design bliver versioneret til de relevante medier og produkter. Står Zymbolik for projektstyring af eksempelvis et website, er det også her, at de forskellige leverancer af eksempelvis billeder, tekster og programmering bliver spundet sammen til en harmonisk helhed.